Hvad er SteadyLAN?
SteadyLAN er en ny teknologi, der gør det muligt for dig at oplade din enhed og få en stabil internetforbindelse ved at oprette forbindelse til en mC-Print-printer.
Forbind din iPad eller iPhone til mC-Print-printeren via lighting-kabel, og forbind derefter printeren til et modem med et LAN-kabel. Data overføres fra modemmet og gennem printeren til din enhed – så slipper du for dårlig Wi-Fi-forbindelse.
Strømkablet i din printer gør også at du kan oplade din iPad eller iPhone via lightning-kablet.
SteadyLAN fås til mC-Print-modeller: mCP21LB, mCP31L og mCP31LB, som sælges i Zettles hardware-webshop.
Hvornår og hvorfor skal jeg bruge SteadyLAN?
På områder uden eller med ustabilt Wi-Fi sikrer en kablet internetløsning en stabil forbindelse, og med SteadyLAN kan du oplade din enhed på samme tid.
Hvordan opretter jeg forbindelse til SteadyLAN?
- Følg instruktionerne i den medfølgende Star Manual eller gå til Star for at se, hvordan du forbinder din printer
- Via Zettle Go-appen går du derefter til > Indstillinger > Tilbehør > Printere, og vælger din printer.
- Tryk på SteadyLAN, og slå den til.
Du skal muligvis opdatere din firmware og printer for at bruge SteadyLAN-funktionen. Det gør du på følgende måde:
- Download "mC-Print Utility"-appen fra App Store
- Åbn appen
- Vælg din printer
- Gå til Printerindstillinger > Opdatering af firmware