Hvad er et betalingslink, og hvornår skal jeg bruge det?
Med betalingslinks kan du modtage betalinger fra kunder, som ikke er fysisk til stede.
Du deler bare et link med dem via sms eller på enhver social platform, du har installeret på din enhed. Dette kan være en god løsning når du vil oprette en booking eller få betaling for en fjernordre via telefon eller online.
Nyttig å vite: Støtte for plattformer for sosiale medier er ikke tilgjengelig på Zettle Terminal
Det er samtidig sikrere for alle – kunden klikker på et unikt engangs-betalingslink og indtaster sine kortoplysninger på sin telefon eller laptop.
Hvad koster det?
Det koster kun transaktionsgebyret for hvert betalt link, hvilket er 2,50 %.
Hvordan aktiverer jeg det?
Du kan aktivere funktionen ved at åbne menuen i appen, trykke på Betalingslinks og trykke på knappen Aktivér.
Dermed tilføjes muligheden "Send link" som betalingsmetode i kassen.
Bemærk, at du ikke vil kunne benytte denne funktion, hvis din virksomhed sælger nogle af de produkter, der er anført her under afsnittet "Yderligere forbud for transaktioner, hvor kort ikke fysisk er til stede".
Når du aktiverer Zettles Kasseapparat-funktionalitet, understøttes MobilePay- og Zettle Payment Link-transaktioner ikke.
Hvordan sender jeg et betalingslink?
Betalingslinks sendes via Zettle Go-appen:
- Læg produkter i indkøbskurven, og tryk på "Send link" i kassen
- Skriv kundens navn (så du kan holde styr på dine links)
- Vælg, hvordan linket skal sendes: Via sms eller en app, der er installeret på din enhed (f.eks. e-mail, Facebook Messenger, WhatsApp og lignende)
- Send linket med den valgte sendemetode
- Færdig
Hvordan betaler kunden med linket?
Når kunden klikker på linket, du har delt, åbnes en betalingsformular i kundens browser.
Kunden kan indtaste sine kortoplysninger i formularen og finde en oversigt over betalingen.
Det omfatter bl.a. oplysninger om din virksomhed, de solgte produkter, priser og det samlede beløb.
Hvordan ved jeg, om et betalingslink er blevet betalt?
Vi sender dig en e-mail, så snart linket er blevet betalt. Du kan også tjekke status for alle sendte betalingslinks under menuvalget Betalingslinks i din Zettle Go-app.
Er betalingslinks tilgængelige for Zettle Pro til restaurant, bar og café?
Nej. I øjeblikket findes der kun betalingslinks i Zettle Go-appen.
Sender I påmindelser eller rykkere?
Nej. Vi sender ikke påmindelser ellere rykkere til betalingslinks.
Hvad er transaktionsgrænsen pr. betalingslink?
Når du modtager betalinger med Zettle, afhænger transaktionsgrænsen af, hvordan betalingen modtages. Når du modtager betaling via betalingslink, er transaktionsgrænsen 10.000 kr.
Læs mere om transaktionsgrænser for betalingslinks her.
Hvordan annullerer jeg et betalingslink, der allerede er sendt?
Hvis et link endnu ikke er betalt, og du vil fjerne det, kan du gøre det ved at gå ind i linkets detaljer og trykke på knappen Slet (på iOS) eller papirkurv-ikonet (på Android).
Hvis en kunde senere åbner et annulleret link, får kunden besked om, at betalingslinket ikke længere er gyldigt.
Hvordan refunderer jeg en betaling?
Du kan refundere et betalt betalingslink ved at gå ind i betalingslinkets oplysninger og trykke på knappen Refunder. Bemærk, at refunderingen gælder hele transaktionsbeløbet.
Hvordan gensender jeg et betalingslink?
Du kan gensende et betalingslink ved at tilgå listen over ubetalte betalingslinks i menuen Betalingslinks i appen, og derefter trykke på det link, du vil sende igen.
Derfra vil du kunne dele det ved at trykke på dele-ikonetl. Bemærk, at du skal indtaste kundens telefonnummer igen, hvis du delte linket via sms.