Salg af gavekort

Du kan sælge og indløse gavekort ved hjælp af din Zettle POS-app. Du kan også tracke alle de gavekort, du sælger, i gavekortregisteret i appen eller online på my.zettle.com.

Hvordan kommer jeg i gang med gavekort?

Før du kan sælge gavekort, skal du opsætte gavekort-funktionen. Det kan du gøre i Zettle-appen eller online på my.zettle.com.

I Zettle Go-appen

  1. Gåtil Gavekort i navigationen
  2. Tryk på Fortsæt for at komme i gang
  3. Vælg, hvordan du gerne vil sælge gavekort – gavekort, der sendes via e-mail, håndlavede fysiske kort eller præfabrikerede fysiske kort, der kan scannes
  4. Angiv, om du vil generere tilfældige kortkoder eller oprette dine egne selvvalgte koder
  5. Angiv udløbsdatoen, og bekræft betingelserne
  6. Tryk på Se, hvordan det virker for at læse mere om gavekort, eller på Spring over

Online på my.zettle.com

  1. Log ind på my.zettle.com, og gå til Produkter > Indstillinger for gavekort
  2. Klik på Opsæt gavekort
  3. Vælg, hvordan du gerne vil sælge gavekort – gavekort, der sendes pr. mail, håndlavede fysiske kort eller præfabrikerede fysiske kort, der kan scannes
  4. Angiv, om du vil generere tilfældige kortkoder eller oprette dine egne selvvalgte koder
  5. Angiv udløbsdato, og bekræft betingelserne
  6. Tryk på Se, hvordan det virker for at læse mere om gavekort, eller på Spring over

Gavekortstyper:

Du kan give gavekort til kunder på forskellige måder. Det kan f.eks. være et præfabrikeret gavekort med logo på, skrevet inde i et kort med en hilsen, trykt på et visitkort eller sendt via e-mail. Uanset hvad du vælger, skal du huske, at koden på det fysiske kort skal stemme overens med den kode, du indtaster i Zettle. Du kan bestille gavekort i plastik gennem en Zettle-partner her.

Når du er klar, kan du sælge og indløse gavekort på alle enheder, der er tilknyttet din konto. Du kan se Gavekort, der er tilføjet dit produktbibliotek og som en betalingsmetode for kunder, som vil indløse et gavekort og købe et produkt.

Sådan tilføjer du koder

Du skal tildele en unik identificeringskode til hvert gavekort, så det kan spores og indløses. Det kan du gøre på tre måder – ved at scanne en stregkode fra et trykt kort, generere en tilfældig kode og skrive den på kortet eller ved at indtaste en selvvalgt kode. På fysiske kort med en kode, der kan scannes, opretter du stregkoden, når du bestiller dem.

Hvis du vil oprette selvvalgte koder, skal du sørge for, at de har en længde på mindst 6 bogstaver eller tal, fx Sommer01 eller Fødselsdag124. Vi anbefaler, at du bruger 8 alfanumeriske tegn i dine koder, så du ikke skal genbruge koder, hvis du sælger mange gavekort.

Hvordan sælger jeg et gavekort?

Når du har opsat gavekort-funktionen, kan du finde Gavekort i dit produktbibliotek. Tryk på det for at lægge det i kurven.

Ved fysiske gavekort med en kode, der skal scannes, skal kortet scannes, hvorefter koden tilføjes automatisk.

Salg fra Zettle Go-appen

  1. Tryk på Gavekort i dit produktbibliotek
  2. Indtast den værdi, som gavekortet skal lyde på. Værdien skal være over 10 kr., men ikke over 10.000 kr.
  3. Afslut trinnene for at lægge det ikurven. Indstillingerne kan opdateres i Indstillinger.
  4. Oplys kunden om udløbsdatoen
  5. Tag imod betaling

Bemærk:
- Gavekort kan ikke kombineres med andre produkter i samme køb
- Gavekort kan kun sælges gennem Go-appen og ikke online


En kunde kan købe et gavekort med følgende betalingsmetoder:

  • Kort
  • Kontant
  • Betalingslinks (kun på iOS)
  • MobilePay

Sådan sælger du gavekort på afstand ved hjælp af betalingslinks (kun på iOS)
Hvis din kunde ikke befinder sig fysisk sammen med dig, kan du sende kunden et link til betaling. Du skal aktivere funktionen Betalingslinks i dine app-instillinger for at komme i gang med at sende links til kunder. Når kunden har betalt via linket, sendes gavekortet til kunden med e-mail. De kan så sende det videre til modtageren. Læs om betalingslinks.

Bemærk: gavekort kan ikke købes med Klarna

Udløbsdatoer

Du kan ændre udløbsdatoen på my.zettle.com under Konto og indstillinger > Gavekort. Når du sælger et gavekort til en kunde, beregnes udløbsdatoen fra købsdatoen og gælder i maksimalt 3 år.

Når der sælges et gavekort gennem et betalingslink, beregnes udløbsdatoen fra den dato, hvor kunden gennemfører betalingen.

Husk at oplyse kunden om udløbsdatoen, når kunden køber gavekortet.

Hvis du vil indløse et gavekort, der er udløbet, kan du vælge at gøre det ved at tilbyde kunden rabat på et køb uden at behandle gavekortet. Så snart gavekortet er udløbet, flyttes det fra udestående gæld til indtægt i regnskabet.

Hvordan indløser jeg et gavekort?

Indløsning af et gavekort

  1. Læg produkterne i kurven, som du plejer
  2. Tryk på Alle betalingsmetoder
  3. Du kan se alle dine aktiverede betalingsmetoder*. Tryk på Indstillinger for gavekort. Hvis din kunde gerne vil opdele betalingen mellem et gavekort og kontanter eller kort, skal du indtaste gavekortet som den første betalingsmetode
  4. Indtast eller scan koden. Kortets udløbsdato og den resterende saldo kontrolleres.
  5. Oplys kunden om den resterede saldo efter transaktionen
  6. Afslut betalingen eller fortsæt med en anden betalingsmetode, hvis saldoen på gavekortet ikke dækker det beløb, der sælges for. Du kan bruge flere gavekort i samme transaktion.

*Hvis gavekort ikke vises som betalingsmetode, skal du kontrollere, at gavekort er aktiveret som betalingsmetode i din app. Gå til Indstillinger > Gavekort under betalingsindstillinger, og aktivér funktionen.

Kontroller saldoen på gavekortet

I Zettle Go-appen til iOS

  1. Indtast koden for gavekortet i søgefeltet
  2. Se saldoen, og kontrollér udløbsdatoen

Online på my.zettle.com

  1. Log ind på my.zettle.com
  2. Gå til Produkter > Indstillinger for gavekort
  3. Indtast koden for gavekortet i søgefeltet
  4. Se saldoen, og kontrollér udløbsdatoen
  5. Klik på rækken for at se flere detaljer

Sporing af gavekort

I Zettle Go-appen til iOS

I afsnittet med gavekort kan du se saldo, status og eventuelle transaktioner med gavekortet. Du kan også sende gavekortet med e-mail, hvis du har brug for det.

Online på my.zettle.com

  • Når du har solgt et gavekort, kan det med det samme ses i registeret over gavekort (Produkter > Indstillinger for gavekort)
  • Øverst kan du se en oversigt over aktive gavekort (solgte kort med resterende saldo) og den samlede værdi af disse kort (udestående gæld)
  • For hvert kort kan du se saldo, status og eventuelle transaktioner med gavekortet

De forskellige statusser er:

  • Ikke indløst gavekort – gavekort, der ikke er blevet brugt
  • Indløst – gavekort, der er brugt og har en saldo på 0
  • Delvist indløst – gavekort, der er brugt og har en resterende saldo
  • Udløbet – udløbet gavekort, der er udløbet eller ikke har en resterende saldo. Kontrollér dette ved at klikke på rækken.
  • Returneret– gavekort, der er returneret af kunden. Indløste, delvist indløste eller udløbne gavekort kan ikke returneres.

Bogføring af gavekort

Rapporter

Gavekort, der er udløbet, er ikke inkluderet i Zettles salgsrapport, da de ikke er en del af et almindeligt salg, og der derfor ikke er købt et produkt eller en tjeneste med kortet.

Først når en slutkunde bruger et gavekort til at købe et produkt eller en tjeneste, vil et salg blive afspejlet i salgsrapporten. Hvis du har gavekort, der er udløbet, skal du tale med din revisor om, hvordan du indberetter dem.

Online på my.zettle.com

I afsnittet med Rapporter kan du klikke på Salgsrapport for at se værdien af gavekort, der er:

  • Solgt
  • Indløst
  • Returneret
  • Udløbet

Bemærk: Hvis der ikke er solgt eller har været nogen ændringer til dine gavekort i den valgte tidsperiode, er der ingen tilgængelig information.


I app-rapporter

Afsnittet med rapporter viser antal indløste gavekort og den samlede værdi.

Regnskabsintegrationer

Sørg for at registrere gavekort i din bogføring i henhold til de gældende skatteregler. Gavekort skal generelt bogføres som passiver, mens værdien at udløbne gavekort og indløsningen af gavekort skal bogføres som indtægt.

Moms og gavekort

Gavekort er eksklusive moms som værdikuponer med flere anvendelsesmuligheder, hvilket betyder, at der kun pålægges moms for produkter, der købes med et gavekort, men ikke på selve salget af et gavekort. Du kan læse mere om forskellen mellem værdikuponer til flere og enkelte anvendelsesmuligheder nedenfor.

Værdikuponer til enkelte eller flere anvendelsesmuligheder
Zettles tjeneste med gavekort understøtter kun værdikuponer med flere anvendelsesmuligheder. Vi anbefaler ikke brug af tjenesten med gavekort, hvis du tilbyder værdikuponer til en enkelt anvendelsesmulighed.

Hvad er en værdikupon til en enkelt anvendelsesmulighed?
Hvis alle produkter eller tjenester, du sælger, har en enkelt momssats, skal momsen betales, når gavekortet sælges. Zettle understøtter ikke værdikuponer til en enkelt anvendelsesmulighed.

Hvad er en værdikupon til en enkelt anvendelsesmulighed?
Hvis du sælger produkter eller tjenester med forskellige momssatser, skal momsen betales, når gavekortet indløses for et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste.

Import og eksport af gavekort

Gavekortfunktionen understøtter p.t. ikke import og eksport af koder for gavekort. Hvis du migrerer fra et eksisterende kassesystem til Zettle Go, kan eventuelle eksisterende gavekort med beløb, der kan indløses, ikke på nuværende tidspunkt overføres til Zettle Go.

Rabatter ved salg af gavekort

Gavekortfunktionen understøtter p.t. ikke rabat på salg af gavekort.

Sådan genererer du stregkoder til bestilling

Hvis du vil bestille gavekort fra en printerleverandør, kan du generere stregkoder på my.zettle.com og downloade en .csv- fil, som du kan sende til leverandøren.

Var denne artikel hjælpsom?