Vilkår for kasseapparat-tjenste
Yderligere vilkår for kasseapparat-tjeneste
Gyldig fra: 5 december 2023
PayPal (Europe) S.à r.l. et Cie, S.C.A. (R.C.S. Luxembourg B 118 349), leverer en tjeneste, som gør det muligt at modtage betalinger fra bankkonti og betalingskort via mobiltelefoner og andre kompatible mobilenheder (”Tjenesten”).
iZettle Merchant Services AB, 556812-2674, Regeringsgatan 65, 111 56 Stockholm, Sverige ("vi”, ”vores”, ”os"), leverer også yderligere tjenester, herunder en kasseapparat-tjeneste, som omfatter software til kasseapparater (”Programmet til kasseapparater”) og en kontrolenhed til kasseapparater (”Kontrolenheden”), og samlet betegnes disse og Tjenesten som ”Kasseapparat-tjenesten”. Disse yderligere vilkår gælder for Kasseapparat-tjenesten sammen med Zettle by PayPals Generelle vilkår og betingelser ("Generelle vilkår og betingelser").
Når du tilmelder dig brug af Kasseapparat-tjenesten og accepterer disse yderligere vilkår, indgår du, dvs. brugeren (”du”, ”Brugeren”), en aftale (”Aftalen”) med os, som styrer leveringen og anvendelsen af Kasseapparat-tjenesten.
Når Brugeren accepterer disse yderligere vilkår, godkender vedkommende, at vi, eller en person/personer udpeget af os, må repræsentere Brugeren over for det danske skattevæsen i alle sager, der vedrører underretning om kasseapparater og kontrolenheder. For at undgå tvivl, understreges det, at denne godkendelse kun giver os ret til at repræsentere Brugeren, og at den ikke pålægger os nogen form for forpligtelse. Brugeren er altid eneansvarlig i forhold til sine forpligtelser over for det danske skattevæsen.
1. Generelle oplysninger om Kasseapparat-tjenesten
Kasseapparat-tjenesten er kun tilgængelig for brugere, der er tilsluttet Tjenesten, og leveres under forudsætning af, at Brugeren opretholder sin tilslutning Tjenesten og til enhver tid følger de generelle vilkår og betingelser, der er gældende for Tjenesten.
Kasseapparat-tjenesten omfatter både Programmet til kasseapparater og Kontrolenheden til kasseappareter, men ikke kvitteringsprinteren og pengeskuffen. Sådant udstyr skal anskaffes separat af Brugeren via os eller en anden leverandør af udstyr.
En mere detaljeret beskrivelse af Kasseapparat-tjenesten og en liste over udstyr, som er kompatibelt med Tjenesten og Kasseapparat-tjenesten, er tilgængelig på webstedet.
2. Levering af Kasseapparat-tjenesten
Vi vil levere Kasseapparat-tjenesten fra og med den dato, der er oplyst til Brugeren. Forud for dette skal vi have modtaget bekræftelse fra det danske skattevæsen om, at alle krav om underretning og registrering, som er gældende for Brugeren, er blevet opfyldt. Brugeren garanterer, at alle oplysninger, som vedkommende har givet os i forbindelse med tilmelding til brug af Kasseapparat-tjenesten, eller som kræves af danske skattevæsen, er fuldstændige og korrekte i alle henseender. Brugeren skal løbende og uden forsinkelse informere os om eventuelle ændringer relateret til de givne oplysninger.
Vi vil levere den påkrævede brugerdokumentation og installationsmanual på både dansk og engelsk.
Vi vil opdatere og opgradere den software, som er inkluderet i Kasseapparat-tjenesten, i det omfang, at dette er nødvendigt. Vi forbeholder os retten til at gøre brug af underleverandører i forbindelse med opfyldelsen af vores forpligtelser i henhold til Aftalen. Vi er ansvarlige over for Brugeren i forhold til opfyldelsen af vores forpligtelser i tilfælde, hvor vi gør brug af en underleverandør.
Brugerens adgang til Kasseapparat-tjenesten under enhver testperiode eller kampagne, hvor Kasseapparat-tjenesten tilbydes gratis, er betinget af, at Brugeren aktiverer og benytter Kasseapparat-tjenesten. Såfremt Brugeren ikke aktiverer og benytter Kasseapparat-tjenesten, vil vi have retten til at deaktivere og stoppe med at levere Kasseapparat-tjenesten, indtil andet oplyses til Brugeren. Brugeren kan genaktivere Kasseapparat-tjenesten ved at indgive en skriftlig underretning i henhold til punkt 12 nedenfor.
3. Brugerens ansvar og forpligtelser
Brugeren er ansvarlig for installation og tilslutning af Kasseapparat-programmet, Kontrolenheden og andet relateret udstyr i henhold til vores installationsvejledning.
Brugeren forpligter sig til at have adgang til den software, det udstyr og de kommunikationstjenester, der er nødvendige for at benytte Kasseapparat-tjenesten, til enhver tid at overholde gældende love og bestemmelser, herunder regler om rapportering, der er relevante for Kasseapparat-tjenesten, til uden forsinkelse at videregive oplysninger og dokumentation relateret til Kasseapparat-tjenesten, som anmodes om af os, til at følge instruktioner givet af os vedrørende brug af Kasseapparat-tjenesten, til at forhindre uautoriseret adgang til og brug af Kasseapparat-tjenesten og til at yde rimelig assistance eller på anden vis tage forholdsregler, som der med rimelighed kan kræves af os, således at vi kan opfylde vores forpligtelser i henhold til aftalen og til de enhver tid gældende love og bestemmelser, som måtte være relevante for Kasseapparat-tjenesten.
Brugeren forstår, at Kasseapparat-tjenesten kun må benyttes af Brugeren, og at den kun må benyttes til det tilsigtede formål i henhold til Aftalen og de til enhver tid gældende love og bestemmelser. Særligt bemærkes det, at Brugerens ansvar og forpligtelser er underlagt de bestemmelser, der er beskrevet i Afsnit 15 (”Dit ansvar og skadesløsholdelse”) i de Generelle vilkår og betingelser.
4. Gebyrer
Der opkræves gebyrer for brug af Kasseapparat-tjenesten i henhold til den aktuelle prisliste, der er tilgængelig på webstedet. Gebyrerne angives eksklusive moms, skatter og andre afgifter.
Gebyrerne forudbetales månedligt via betalingskort (automatisk betaling). Hvis Brugeren er i restance med sin betaling, har vi retten til at sætte vores levering af tjenesten i bero i henhold til Aftalen, indtil den fulde betaling er modtaget.
Hvis der sker ændringer i loven, tages beslutninger af myndigheder eller indføres afgifter eller gebyrer til det offentlige under kontraktperioden, eller hvis de lovgivende myndigheders beslutninger på anden måde påvirker leveringen af Kasseapparat-tjenesten, forbeholder vi os retten til at dække vores eventuelle udgifter i forbindelse hermed ved at ændre vores gebyrer. Vi vil underrette Brugeren om ændrede gebyrer i henhold til de Generelle vilkår og betingelser.
5. Begrænset licens
Forudsat, at brugeren har betalt gebyret i henhold til punkt 4, udsteder vi en licens til vedkommende i henhold til Afsnit 19 (”Din licens”) i de Generelle vilkår og betingelser.
6. Serviceing og vedligeholdelse
Kasseapparat-tjenesten er normalt tilgængelig døgnet rundt i alle ugens dage. Vi garanterer dog ikke, at Kasseapparat-tjenesten vil fungere uden afbrydelser i dette tidsrum.
Brugeren forstår, at Kasseapparat-tjenesten fra tid til anden ikke vil være tilgængelig grundet den nedetid, som er nødvendig for at servicere og vedligeholde Kasseapparat-tjenesten og relaterede systemer. Vi vil underrette Brugeren om planlagte afbrydelser forud for disse, men kan ikke garantere, at sådan underretning altid vil ske. Brugeren forstår og accepterer, at vi kan kontakte Brugeren for at hjælpe vedkommende med at benytte Kasseapparat-tjenesten, samt at vi kan anmode om oplysninger, som måtte være nødvendige for at identificere og rette identificerede fejl.
Vi vil gøre en rimelig indsats for at minimere eventuel nedetid og de eventuelle forstyrrelser af Brugerens forretningsaktiviteter, sådan nedetid måtte forårsage.
7. Immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder er dækket af Afsnit 20 (”Ejerskab”) i de Generelle vilkår og betingelser.
Brugeren må ikke kopiere, ændre, overføre eller på anden måde gøre oplysninger eller andet, som er dækket af sådanne rettigheder, tilgængelige for tredjeparter til andre formål end anvendelse af Kasseapparat-tjenesten i henhold til Aftalen.
8. Behandling af personoplysninger
Dit privatliv og beskyttelsen af dine data er meget vigtigt for os. Du anerkender, at du har modtaget og til fulde læst vilkårene i vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, der til reference er inkluderet i denne Aftale, og som forklarer, hvordan og til hvilke formål vi vil indsamle, bruge, opbevare, videregive og beskytte de oplysninger, du giver til os.
9. Fortrolighed
Både du og vi er forpligtet til ikke af videregive oplysninger, herunder oplysninger vedrørende den anden part, der kan anses som værende forretningshemmeligheder eller på anden måde fortrolige, eller som ved lov er underlagt tavshedspligt (”Fortrolige oplysninger”), til tredjeparter uden samtykke fra den anden part. Oplysninger vedrørende Aftalen eller oplysninger, som i henhold til en parts udtrykkelige erklæringer skal holdes fortrolige, skal altid anses som værende Fortrolige oplysninger.
Parten skal sikre, at dens medarbejdere og konsulenter overholder ovenstående forpligtelse til fortrolighed. Parten er ansvarlig for sine ansattes eller konsulenters eventuelle videregivelse af Fortrolige oplysninger samt manglende overholdelse af ovenstående forpligtelse til fortrolighed.
Ovennævnte forpligtelse til fortrolighed er ikke gældende for oplysninger, som beviseligt fra modtagerens side: i) allerede var kendte af modtageren ved modtagelse, ii) er eller er blevet gjort offentligt tilgængelige eller kendte, uden at den modtagende part har misligholdt sin forpligtelse til fortrolighed som beskrevet ovenfor, iii) er indhentet af den modtagende part på en godkendt måde fra en tredjepart, som ikke har en forpligtelse til fortrolighed over for den anden part, eller iv) er underlagt et påbud om offentliggørelse eller udeladelse som følge af en domsafgørelse, myndighedsbeslutning eller enhver anden lov eller bestemmelse.
I forhold til vores ansvar dækker ovennævnte forpligtelse til fortrolighed ikke oplysninger, videregivelser eller anvendelser, der måtte være nødvendige for opfyldelsen af vores forpligtelser i henhold til Aftalen, vores overholdelse af gældende love eller bestemmelser samt udøvelsen af vores rettigheder i henhold til Aftalen. Forpligtelsen til fortrolighed vil til stadighed være gældende, også efter opsigelse af denne Aftale.
10. Ansvarsbegrænsning
Vi er kun ansvarlige for Kasseapparat-tjenesten, og vi påtager os under ingen omstændigheder nogen form for ansvar for tjenester eller aftaler, som leveres af eller er indgået med andre i forbindelse med denne Aftale.
Vi påtager os intet ansvar for eventuelle skader eller tab forårsaget af Brugerens anvendelse af Kasseapparat-tjenesten sammen med udstyr, tilbehør eller software, som ikke er godkendt af os, ændringer af Kasseapparat-tjenesten eller den tilknyttede software uden vores forudgående godkendelse, virusser eller andre eksterne angreb, fejl forårsaget af tredjeparter, eller som er opstået grundet omstændigheder uden for vores kontrol, herunder fejl i udstyr, tilbehør eller software, der ikke er inkluderet i Kasseapparat-tjenesten.
I tillæg til dette er ansvarsbegrænsningen underlagt de vilkår, som er beskrevet i Afsnit 17 (”Ansvarsbegrænsning) i de Generelle vilkår og betingelser.
11. Kontraktperiode og opsigelse
Opsigelse af denne aftale skal ske i henhold til de vilkår, som er beskrevet i Afsnit 22 (”Varighed og ophør”) i de Generelle vilkår og betingelser.
12. Underretning
Underretninger fra Brugeren til os skal indsendes skriftligt via e-mail til support.dk@zettle.com eller almindelig post til iZettle Merchant Services AB, 556812-2674, Regeringsgatan 65, 111 56 Stockholm, Sverige.
13. Force majeure
Bestemmelserne i Afsnit 27 (”Force majeure”) i de Generelle vilkår og betingelser vil være gældende.
14. Lovvalg og tvister
Som en undtagelse fra de Generelle vilkår og betingelser er denne Aftale samt eventuelle tvister eller krav (herunder ikke-kontraktlige tvister eller krav), som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med Aftalen, underlagt svensk lovgivning og skal fortolkes i henhold til denne. De svenske domstole vil have den eksklusive kompetence til at afgøre enhver tvist, som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne Aftale, herunder tvister vedrørende brud på, gyldigheden af og opsigelse af denne Aftale.